onsdag den 13. marts 2013

Sidste dag, andensidste uge

Næste uge er jo min sidste uge på praktikstedet, og det kan godt mærkes at der er ved at tynde ud i arbejdsopgaver til mig, da Abakion ikke normalt beskæftiger sig med design, og derfor ikke nødvendigvis har nogle liggende. Jeg har dog fået udleveret nogle rettelser på produktarket, som hovedsageligt var nogle formuleringer der skulle ændres i indholdet - og på forsiden skulle logoet "Microsoft Dynamics CRM" sættes mere i fokus. Jeg har valgt en simpel løsning, hvor jeg har forstørret logoet, og sætter det i fokus ved at lade nogle streger "pege ind" mod det:


Produktarket har været en af de større opgaver, da der har været en stor proces undervejs, og jeg har fået udarbejdet nogle ting, som ikke kunne bruges, da konceptet ændrede sig - f.eks. da de reducerede de 3 pakker ned til én grundpakke. Men det er jo sådan det fungerer :-)

Da der som sagt er ved at tynde ud i opgaver, og jeg er imod vejs ende i praktikforløbet, har jeg fået lov til at arbejde på mit kommende portfolio. Det giver mig muligheden for, både at arbejde med noget design, og kodning. I dag har jeg allerede fiflet meget med kodningen, og der gik en del tid på at lære hvordan man får et element til at gå helt fra venstre side og helt ud til højre side - selv når man zoomer ud - men jeg fandt ud af det! Selvom jeg på den måde ikke får bidraget så meget til Abakion, lærer jeg en masse, og jeg sidder til rådighed, så snart der er brug for mig. Jeg skal desuden til at samle alt mit arbejde i en mappe, som Abakion skal have, så de kan ændre på evt. indhold og billeder i fremtiden hvis det skulle blive nødvendigt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar