Den er selvfølgelig fin som inspiration, men ikke lige det jeg har tænkt mig at gå efter på nuværende tidspunkt. Maskotten behøver ikke at være et dyr, men netop nu, er det min inspiration, kombineret med noget teknik - altså et cyborg dyr. Af dyr tænker jeg på en tiger, gorilla, bjørn, eller elefant, da det er stærke og powerfulde dyr. Jeg grubler stadig over, hvad det er for en stil jeg bør gå efter.
Derudover har jeg fået udarbejdet et meget lille og upræcist moodboard, for ligesom at få styr på farver og fonte - mest farverne, da der har været lidt tvivl om, hvilke farver der skulle være de endelige. Der skal også være mere styr på grafik, men det eneste grafiske element jeg har lige pt er de mønstret af farvede linjer. Hvis behovet er der, vil der komme et udvidet moodboard på et senere tidspunkt.
Som en lille ekstra-opgave, fik jeg læst noget korrektur på et oplæg, som Sarkis skulle sende ud til en kunde. Det kan selvfølgelig være en lidt svær opgave, når man ikke kender til det tekniske, og baggrunden bag det der bliver omtalt i teksten, og selvom det skulle gå lidt hurtigt, gik det helt fint.







