torsdag den 7. februar 2013

Elementer til den nye side

Her er et lille kig på de elementer som jeg har fået designet til Abakions kommende webside:


Først og fremmest har vi den her lille boks med sociale medier: Facebook, Twitter, Linkedin, og så en "del-med-en-ven" knap, hvor man kan maile indholdet til en ven. Iconerne er lavet selv, og ligner så vidt som muligt de originale iconer, udover den sidste som er lidt "made up", hvor man nok normalt ville lave en konvolut, til at beskrive, at man kan maile indholdet, men "@" betyder i bund og grund det samme. Det man ser er, er i Photoshop-filen, men jeg har ligeledes fået kodet boksen i html, hvor jeg har givet de fire iconer en fin mouseover-effekt.


Under boksen med de sociale medier, findes denne fane, hvor der står "konakt os" - det er ikke helt afklaret hvordan det skal fungere, når man trykker på fanen - altså op der skal være en "pull-out"-effekt, eller om det blot skal resultere i en pop op boks. Jeg har brugt den grønne farve da den kendetegner Abakion, såvel som den orange.

 Her ses boksen i sin fulde form, med et billede af Sarkis, da han er ansigtet udadtil, såvel som muligheden for at indskrive sine informationer og til sidst en besked. Dette er et "action"-element, da det giver den besøgende mulighed for at kontakte Abakion let og hurtigt - og så følger fanen med på alle sider.


Til sidst har vi en søgefunktion set i Photoshop-filen. Det er ikke afklaret hvor denne skal placeres henne, så jeg har bare placeret den tilfældigt indtil videre.

Som sagt før, fik jeg også til opgave at kode disse elementer i html/css, altså bare sætte elementerne sammen - så er der et kodehoved det sørger for det mere tekniske. Det var meget rart at få genopfrisket det med koder, da jeg ikke har kodet siden, tja, mit portfolio. Til trods for det, gik det faktisk ret stærkt. Elementer ses her i Chrome:


Elementerne skal selvfølgelig sættes ind på den egentlige side på et senere tidspunkt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar